Yes! Vi er klar med vores nye løsning, der integrerer med “Næste generation af Digital Post”.
Forfatter
Mette Jørnsdatter
Dato
01. april, 2022
Kategori
Øvrige
Vi er rigtig glade for, at vi allerede nu kan tilbyde en færdig løsning, der kan integreres direkte i GeoEnviron, som til fulde understøtter Digital Posts nyeste format; MeMo.
Med Geokons nye løsning kan en myndighed kommunikere med borgere og virksomheder via digital post direkte fra GeoEnviron.
Det gør sagsbehandlernes hverdag nemmere, fordi de nu udelukkende kan arbejde i GeoEnviron og ikke behøver at bruge en anden løsning til digital post. Digital Post er således en fuldt integreret del i GeoEnviron.
Vi har været med fra starten!
At vi allerede nu har en løsning klar til brug, skyldes blandt andet det gode samarbejde vi har haft med Odense Kommune, og det store fokus alle involverede parter har lagt i opgaven. Vi har løbende været i tæt dialog med kommunes sagsbehandler for at sikre os, at løsningen netop afspejler den virkelighed og den hverdag, de møder.
Hvad betyder ”MeMo”?
Som led i udviklingen af ”Den næste generation af Digital Post” introduceres en ny MeddelelsesModel – MeMo.
MeMo er et meddelelsesformat, som f.eks. giver myndighederne mulighed for at opsætte smartere visninger og funktioner. Samtidig bliver det lettere for borgere og virksomheder at handle på f.eks. beskeder med frister og dokumenter, der skal underskrives. For sagsbehandlerne bliver det nemt at medsende relevante links og standardbilag.
Slut med udfordringer når forskellige løsninger skal ”tale sammen”.
Den nye løsning til Digital Post kører igennem den fælleskommunale infrastruktur, som er den fælles datadistributionsplatform i det offentlige.
GeoEnviron-brugere kobles også direkte på denne platform, hvilket betyder, at det bliver meget nemmere at vælge og tilgå Geokons løsning og opnå fordelene ved vores løsning.
Vi sender en stor tak til Odense Kommune for et rigtig godt samarbejde.