Odense Kommune udbygger aftale med Geokon
Forfatter
Thomas Søndergaard Nielsen
Dato
18. marts, 2020
Kategori
Øvrige
Odense Kommune fortsætter med at bruge GeoEnviron til håndtering af data og informationer i forbindelse med administration og håndhævelse af lovgivning på miljø- og teknikområdet.
I sommeren 2019 indgik kommunen en kontrakt, der løber de næste mange år. Kontrakten indebærer videreudvikling af de eksisterende løsninger, så de i endnu højere grad lever op til kommunens aktuelle ønsker på fagområdet.
Heri indgår mere automatisering af sagsbehandlerens arbejde på forskellige områder, og dermed masser af effektivisering.
Adskillige delleverancer har allerede fundet sted, og slutleverancen sker i april måned 2020.
Aftalen indeholder også drift af GeoEnviron, som flyttes fra kommunens IT til Geokon’s hostingcenter. Dermed overflyttes driftsansvaret for GeoEnviron til Geokon, og kommunen sikres lynhurtig opdatering af GeoEnviron ved versionsopgraderinger.