Natur og Miljø konferencen 2016 – en god oplevelse
Forfatter
Connie Skanderup
Dato
01. juli, 2016
Kategori
Øvrige
Sammen med ca. 500 andre natur- og miljøinteresserede tilbragte Maria, Ole, Anne og Simon fra Geokon dagene 8. og 9. juni på Nyborg Strand, hvor Envinas og KTC’s Natur og Miljø konference 2016 løb af stabelen. Den røde tråd var ”Bits og bytes i miljøforvaltningen”. Dagene var utroligt informative, afvekslende og med en god blanding af foredrag og workshops. Der var selvfølgelig også gode muligheder for hyggelige pauser i dejlige omgivelser, krydret med godt vejr, og ikke at forglemme; festmiddag samt andre foreteelser som morgenbadning i Storebælt! Geokon havde rigtig mange besøgende på vores stand og siger tak for den store interesse i almindelighed, og specielt vedrørende DMA. På gensyn på næste Natur og Miljø konference!