Produktejer inden for miljøområdet
Vær med til at omdanne miljøfaglige udfordringer til funktionelle IT-løsninger
Har du erfaring inden for miljøområdet, og er du dygtig til at sætte dig ind i kunders behov? Har du lyst til at arbejde hos en IT-virksomhed, som udvikler en af landets førende fagsystemer inden for miljøområdet? Har du lyst til at være med til at skabe en bæredygtig fremtid, hvor miljøet er det bærende princip? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en produktejer til vores IT fagsystem inden for miljøområdet, som skal hjælpe os med at udvikling vores IT-løsning. Du skal være med til at omsætte miljøfaglige udfordringer hos vores kunder til funktionelle IT-løsninger, og du skal være drivkraften mellem vores kunder, vores forretning og udvikling af vores IT-løsningen.
Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer
- En miljøfaglig baggrund, enten gennem uddannelse eller erfaring og gerne fra det offentlige område
- Fordel hvis du har et IT-mindset og har IT-teknisk flair
- Fordel hvis du løbende har fulgt med i lovgivningen på miljøområdet
- Har arbejdet med projekter og gerne IT-projekter
- Evnen til at opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer og gode kommunikative kvalifikationer
- Lyst til at arbejde hos en virksomhed, der er passioneret omkring miljø og IT
Dine arbejdsopgaver
- Du kan sætte dig ind i kunders fagområde (typisk miljøområdet) og kundebehov og rådgive dem om, hvordan vores IT-løsninger kan indgå
- Være opmærksom på de systemmæssige konsekvenser ved ændring af lovgivning
- Du vil få det tekniske ansvar for udvalgte kunder, hvor du skal sikre, at kundens behov og forventninger bliver opfyldt af virksomheden
- Du vil være en intern drivkraft i specifikation og prioritering af opgaver, samt være en aktiv spiller i forhold til virksomhedens processor, som er baseret på agil udvikling og SCRUM
- Du vil afholde kundemøder, hvor du får dyb indsigt i kundernes specifikke behov og udfordringer, og du vil være medvirkende til at omsætte kundebehov til funktionelle IT-løsninger i samarbejde med dine kolleger
- Du vil være projektleder, hvor du vil koordinere opgaverne internt samt være kundens kontaktperson
- Du vil undervise vores kunder og samarbejdspartnere i vores løsninger
- Du vil skulle deltage i interne og eksterne møder, lige fra vores årlige ERFA-møder til konferencer inden for miljø og digitalisering
Hverdagen hos Geokon
Du bliver en del af en fleksibel og rummelig arbejdsplads i Rødovre, hvor du har mulighed for at tilrettelægge din dag, så det passer godt til dig og dine behov. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø præget af respekt, åbenhed og tillid, samt en positiv arbejdskultur, hvor selvstændighed og ansvarlighed værdsættes. Vi holder ugentlige fredagsmøder og støtter aktivt op om din faglige og personlige udvikling.
Vores kunder er alsidige, og derfor er vores produkter det også. Vi leverer både til offentlige og private virksomheder, og fællesnævneren er, at vores løsninger skaber overblik og datagrundlag for at træffe kvalificerede afgørelser på klima- og miljøområdet.
Send din ansøgning senest den 15. maj 2024
Lyder det som noget for dig, bedes du sende dit CV og en motiveret ansøgning til Geokon på info@geokon.dk snarest muligt og senest d. 15. maj 2024 og angiv i emnefeltet med ”Ansøgning Produktejer” efterfulgt af dit navn.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Erik Kirsbo på ek@geokon.dk eller telefon 3636 2902.
Vi ser frem til at høre fra dig!