GeoEnviron DEPONI
GeoEnviron Deponi samler og strukturerer miljødata ét sted, så de nemt kan administreres og kommunikeres videre til andre systemer og brugere.
Løsningen giver overblik over deponiernes status, helt ned til de enkelte tilknyttede boringer og prøvetagningssteder.
Fordelen ved løsningen er at alle miljødata og administrative data er samlet i ét system, så den enkelte sagsbehandler nemt har adgang til data. Derudover bliver GeoEnviron integreret med Jupiterdatabasen, så data nemt kan hentes, bearbejdes og overføres imellem systemerne.
En let overskuelig løsning
Løsningen er designet så omdrejningspunktet er deponierne, hvorom data, som lokalitet, tilknyttede boringer og prøver/analyser kan registreres og bearbejdes.
For hvert deponi og dets tilknyttede boringer opstilles krav i forhold til analysemetoder, kvalitet og kvantitet af prøvetagninger. Når disse krav ændrer sig, gemmes de gamle krav i systemet, så man kan følge udviklingen. Tidligere analyseresultater af vandkvaliteten gemmes ligeledes i systemet som tidsserier, og kan afbilledes visuelt som grafer i GeoEnviron.
Alle informationer er inddelt i faneblade, så der nemt kan navigeres mellem de forskellige miljødata, for at se om deponierne lever op til de opstillede krav, samt for at se hvilke sager der kræver opfølgning og hvilke der er under behandling.
GIS-integration i løsningen
Data registreret i GeoEnviron Deponi er også tilgængelige i form af en integreret GIS-løsning.
Det er således muligt at bearbejde data både inde i selve deponiløsningen i GeoEnviron og mere visuelt på et kort. Her kan data desuden sammenlignes med de fællesoffentlige kortlag.
Stedfæstelsen af deponiet eller andre objekter i Kort-løsningen gør, at der nemt kan skiftes mellem GeoEnviron og det tilknyttede objekt i GIS.
Vil du vide mere?
Så kontakt os på salg@geokon.dk eller book en demo ved hjælp af knappen nederst til højre.