Vi søger en C# udvikler

Er du til faglige udfordringer, elegante løsninger på komplekse problemstillinger, og vil du være med til at sætte standarden for fremtidens fagsystemer på miljøområdet?
Så har vi jobbet til dig!
Hos Geokon får du både faglige udfordringer og er samtidig med til gøre en positiv forskel for miljøet og klimaet.
Vores kunder er alsidige, og derfor er vores produkter det også. Vi leverer både til offentlige og private virksomheder, og vi spænder over mange fagområder. Men fællesnævneren er, at vores løsninger skaber overblik og datagrundlag for at træffe kvalificerede afgørelser på klima- og miljøområdet.
Som C# udvikler indgår du i vores lille, men stærke, udviklerteam. Du kommer til at arbejde tæt sammen med resten af huset om at skabe og udbygge en helt ny teknologisk platform for vores miljøløsninger.
Vi tænker agilt og arbejder med udgangspunkt i SCRUM. Derfor er det helt naturligt for os, at vi løbende forbedrer, skifter og tilpasser vores arbejdsgange. Vi vægter nemlig personligt engagement og samarbejde højere end støvede processer og sløve værktøjer.
Du skal have mindst et par års professionel erfaring med C# og .Net generelt, og du finder det helt naturligt,
- at tænke agilt og arbejde med SCRUM.
- at se det store billede og tænke ”platform”, før du tænker ”produkt”.
- analysere, forstå og udfordre ønsker til prioriterede udviklingsopgaver.
- at sikre at dine løsninger ikke blot opfylder behovene, men også passer ind i den eksisterende systemarkitektur.
- at gennemføre unit-tests og code reviews med én eller flere af dine kollegaer.
- at samarbejde med systemadministratorer om at klargøre færdigtestet kode til idriftsættelse.
- at udarbejde systemdokumentation i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang.
- at indgå i projekter hvor du har tæt kontakt til både kollegaer, leverandører og kunder.
Hvis du også har hands-on erfaring med f.eks. Blazor, SQL, NoSQL, WCF, EF / EF Core, .Net Core, REST, Azure eller SOLID, er det afgjort en fordel.
Geokon er en lille solid virksomhed med flad ledelsesstruktur.
Lille nok til at netop du har indflydelse – stor nok til at vi sammen gør en forskel for miljøet.
Lyder dette som noget for dig, må du meget gerne kontakte:
Sune Lynnerup
Udviklingschef
Telefon: 3672 3011
Direkte: 3636 2941
E-mail: sl@geokon.dk